Velkommen til vores hjemmeside
EIF håndbold afholdt fredag d. 30. marts afslutningsfest. 200 forældre og spillere deltog i det årlige arrangement i Ebeltoft Idrætscenter. Efter middagen blev Årets spiller og Årets kammerat på hvert hold kåret. Se billeder af dem her.
Som en ny tradition kårer "Fluen" Årets Fighter. Spilleren vælges af en anonym "flue på væggen", der har fulgt spilleren under kampene.
Arrangementet markerede afslutningen på 2011/2012 sæsonen, men helt slut er det ikke endnu. D. 20. april rejser alle klubbens ungdomsspillere til Danske Bank Cup i Nøvling, hvor hele weekenden går op i håndbold, fest og sjovt samvær med en masse andre klubber.